Akustik i boliger
Akustikken i hjemmet påvirker vores sundhed. Derfor er rumakustik noget, vi bør tænke meget over, når vi designer vores hjem.
Minimalistisk bygge- og designstil kan udfordre akustikken
Store vinduespartier. Køkkenalrum. Glatte og hårde overflader på lofter, gulve og bordplader. Det er indbegrebet af det skandinaviske, lyse og minimalistiske design. Det er lækkert og det er smukt.
Men det giver desværre ofte akustiske udfordringer og en rumakustik, der ikke er velegnet i en bolig.
Rungende lyd og generende baggrundstøj
Lydbølger, der bevæger sig gennem et rum, når både frem til lytteren som direkte lyd og dernæst som indirekte lyd - som også kaldes efterklang. Afhængig af rummets udformning vil den indirekte lyd fra fx. tale, latter, stolben, bestik eller TV virke mere eller mindre generende. Hvis akustikken er dårlig og efterklangstiden er høj, vil man opleve et rungende lydmiljø - især når der foregår mange ting samtidig, som i et køkkenalrum.
Støj giver stress
Støj påvirker vores koncentrationsevne og trivsel og får os til at føle os stressede. Vi udsættes ofte fra støj på jobbet eller i daginstitutioner og skoler. Boligen skal derfor være et sted, hvor vi kan finde ro til at lade op, og hvor det akustiske lydmiljø er i orden.
Og det er ikke kun de voksne, der generes af støjende rumakustik. Børn larmer måske selv en del, men ikke desto mindre, er de faktisk meget sårbare overfor støj. Børn er nemlig væsentlig dårligere til at opfatte tale i støj end voksne er. Derfor spiller god akustik og en lav efterklangstid en helt afgørende rolle for børns sprogudvikling.
Nemt at forbedre akustikken i hjemmet
Heldigvis skal der ofte mindre til, end man regner med for at forbedre det akustiske lydmiljø i boligen. Der findes mange elegante løsninger til både lofter og vægge, der passer til moderne og stilfulde boliger. Vi kommer gerne forbi og giver vores bud på, hvad der skal til, for at forbedre akustikken i dit hjem. Vi rådgiver, regulerer og monterer - og finder de løsninger, der passer til din bolig og dit budget.
Kontakt vores akustikkonsulenter på: akustik@tonax.dk eller Tlf.: 22 60 22 90