Auracast™ – næste generation af høreteknologi og assistive listening systems
Auracast™ er en ny Bluetooth®-teknologi, der gør det muligt at sende lyd trådløst til et ubegrænset antal modtagere. Teknologien forventes at få stor betydning for høretilgængelighed i teatre, kirker, koncertsale, kulturhuse, mødelokaler og andre offentlige rum.
Hvad er Auracast™?
Auracast™ er den nye broadcast-funktion i Bluetooth® LE Audio. Hvor Bluetooth traditionelt forbinder én sender med én modtager, gør Auracast det muligt at udsende lyd til mange modtagere samtidig.
Det betyder, at en lydkilde – eksempelvis et lydanlæg i et teater, en kirke eller et konferencecenter – kan sende lyd direkte til kompatible høreapparater, høretelefoner, smartphones eller særlige Auracast-modtagere.
Teknologien er udviklet med fokus på både tilgængelighed og fleksibilitet og åbner nye muligheder for mennesker med hørenedsættelse såvel som alle andre, der ønsker en klarere lydoplevelse.
Hvem kan få glæde af Auracast™?
Auracast™ kan skabe værdi for mange forskellige brugergrupper. Mennesker med hørenedsættelse kan modtage lyd direkte i kompatible høreapparater eller dedikerede modtagere, mens personer uden høretab kan benytte høretelefoner eller andre kompatible enheder. Teknologien er derfor relevant for både kulturinstitutioner, uddannelsessteder, virksomheder og offentlige bygninger, der ønsker at gøre lyd mere tilgængelig.
Auracast™ kan også bruges til meget mere end assisterende lytning.
Ved Det Kongelige Teaters udendørsforestilling Snedronningen deltog Tonax i et demonstrationsprojekt, hvor Auracast™ blev anvendt til både direkte lyd til personer med hørenedsættelse og live lydbeskrivelser til blinde og svagsynede. Demonstrationen viste, hvordan den samme teknologi kan understøtte forskellige behov og bidrage til mere inkluderende kulturoplevelser.
Auracast som Assistive Listening System
Et assistive listening system hjælper mennesker med at høre tale og lyd tydeligere i omgivelser, hvor afstand, baggrundsstøj eller akustik gør det vanskeligt at følge med.
Auracast™ repræsenterer et væsentligt skridt i udviklingen af assistive listening systemer. I takt med at flere høreapparater, høretelefoner og mobile enheder understøtter Bluetooth® LE Audio, bliver det muligt at tilbyde lyd direkte til brugernes egne enheder – uden behov for individuelle forbindelser.
Auracast™ forventes derfor at blive en central teknologi inden for fremtidens assistive listening systems i offentlige rum.
Auracast eller teleslynge?
Auracast™ erstatter ikke nødvendigvis teleslynger – og slet ikke fra den ene dag til den anden. Begge teknologier kan eksistere side om side i mange år, og den rette løsning afhænger af bygningen, brugerne og de tekniske krav.
Hos Tonax rådgiver vi om både traditionelle teleslynger og Auracast-løsninger og hjælper med at vælge den løsning, der passer bedst til den enkelte bygning og brugernes behov.
Har du brug for hjælp til valg af teleslynge eller Auracast™-løsning?
Vi rådgiver om planlægning, installation og implementering af professionelle teleslynger og Auracast-løsninger.
Benyt kontaktformularen eller kontakt os på tlf: +45 86 89 80 29
Tonax er med til at bringe Auracast til Danmark
Auracast™ er stadig en ny teknologi, og udviklingen sker i tæt samarbejde mellem producenter af høreapparater, teknologileverandører og virksomheder, der arbejder med tilgængelige lydløsninger.
Hos Tonax følger vi udviklingen tæt og arbejder aktivt for at udbrede viden om Auracast™ i Danmark. Det gør vi blandt andet gennem samarbejde med producenter, deltagelse i faglige arrangementer og rådgivning af kunder, der ønsker at investere i fremtidens høreteknologi.
Vi tror på, at Auracast™ kommer til at spille en central rolle i fremtidens assistive listening systems, og vi ønsker at hjælpe både beslutningstagere og brugere med at forstå mulighederne.
Tonax tilbyder allerede professionelle Auracast-løsninger – vi er blandt andet dansk distributør af det professionelle Bluetooth® LE Audio-baserede lydsystem: AURI™
Auracast™ i praksis – fra demonstration til virkelighed
Hvordan fungerer Auracast™ i et rigtigt teatermiljø? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for et spændende demonstrationsprojekt, som Tonax deltog i, ved Det Kongelige Teaters store udendørsforestilling af Snedronningen. , hvor Auracast™-teknologien blev testet i praksis.
Se den inspirerende video fra eventet, hvor Auracast™ blev anvendt til at skabe mere tilgængelige kulturoplevelser for både personer med hørenedsættelse, svagsynede og blinde.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om Auracast™
Hvad er Auracast™?
Auracast™ er en ny Bluetooth®-baseret broadcast-teknologi, som gør det muligt at sende lyd trådløst til et ubegrænset antal kompatible modtagere samtidig. Teknologien bygger på Bluetooth® LE Audio og kan bruges til at sende lyd direkte til kompatible høreapparater, høretelefoner, smartphones og dedikerede modtagere.
Hvad er forskellen på Auracast™ og almindelig Bluetooth?
Traditionel Bluetooth opretter en forbindelse mellem én sender og én modtager – f.eks. mellem en smartphone og et par høretelefoner. Auracast™ fungerer som en udsendelse, hvor én lydkilde kan deles med mange modtagere på samme tid. Det gør teknologien særligt velegnet i offentlige rum som teatre, kirker og konferencecentre.
Er Auracast™ en erstatning for teleslynger?
Ikke nødvendigvis. Teleslynger er fortsat en vigtig og velfungerende løsning mange steder. Auracast™ repræsenterer en ny generation af trådløs lydteknologi og forventes gradvist at få større betydning i takt med, at flere høreapparater og andre enheder bliver kompatible. I mange år vil de to teknologier sandsynligvis eksistere side om side.
Hvilke høreapparater understøtter Auracast™?
Flere producenter er allerede begyndt at lancere høreapparater med understøttelse af Auracast™, og antallet forventes at vokse de kommende år. Vi kan ikke tilbyde en fyldestgørende oversigt over høreapparater, der understøtter Auracast™, da denne konstant ville forandre sig og udvides. Kontakt din høreapparat-udbyder for dine muligheder.
Hvis dit høreapparat endnu ikke understøtter Auracast™, kan du ofte stadig benytte en dedikeret Auracast-modtager med halsslynge, som en del af et professionelt system.
Kan jeg bruge Auracast™, hvis jeg ikke har høreapparat?
Ja. Auracast™ kan også modtages på kompatible høretelefoner og smartphones – dvs. lydenheden skal understøtte Auracast™ – eller dedikerede modtagere med høretelefoner. Teknologien kan derfor være en fordel for alle, der ønsker en tydeligere lydoplevelse – ikke kun personer med hørenedsættelse.
Hvad er et assistive listening system?
Et assistive listening system er en løsning, der hjælper mennesker med at høre tale og lyd tydeligere i omgivelser, hvor afstand, baggrundsstøj eller akustik gør det vanskeligt at følge med. Traditionelle løsninger omfatter blandt andet teleslynger, FM- og infrarøde systemer, mens Auracast™ repræsenterer den nyeste generation af trådløse assistive listening-løsninger.
Hvor kan Auracast™ anvendes?
Auracast™ kan anvendes mange steder, hvor lyd skal være tilgængelig for mange mennesker samtidig. Det gælder blandt andet teatre, kirker, koncertsale, kulturhuse, museer, biografer, konferencelokaler, uddannelsesinstitutioner og offentlige bygninger.
Hvor mange kan lytte til en Auracast™-udsendelse samtidig?
Auracast™ er udviklet til at kunne sende lyd til mange modtagere på samme tid. Det gør teknologien særligt velegnet til offentlige miljøer, hvor mange gæster ønsker adgang til den samme lydkilde samtidig.
Kan Auracast™ udsende flere lydkanaler samtidig?
Ja. Et Auracast™-system kan udsende flere forskellige lydstrømme, så brugerne kan vælge den kanal, der passer til deres behov. Et teater kan eksempelvis tilbyde forestillingens lyd, synstolkning eller oversættelser på forskellige sprog som separate lydkanaler.
Hvad er AURI™?
AURI™ er et professionelt Auracast™-baseret assistive listening-system udviklet af Ampetronic og Listen Technologies. Løsningen gør det muligt for venues at tilbyde trådløs lydtransmission til gæster via kompatible høreapparater, høretelefoner, smartphones eller dedikerede AURI™-modtagere.
Hvorfor bør venues interessere sig for Auracast™?
Auracast™ giver kulturinstitutioner, kirker, konferencesteder og andre offentlige venues mulighed for at tilbyde mere fleksible og fremtidssikrede lydløsninger. Teknologien kan bidrage til øget tilgængelighed, forbedrede brugeroplevelser og en løsning, der følger udviklingen inden for moderne høreteknologi.
Vi hjælper med den rette løsning
Uanset om du ønsker at vide mere om Auracast™, undersøge mulighederne for et nyt assistive listening-system, eller overvejer en AURI™-løsning til jeres venue, står Tonax klar til at rådgive.
Kontakt os på tlf. 86 89 80 29 eller e-mail info@tonax.dk eller benyt kontaktformularen.