Din kurv er lige nu tom!
Kom på akustisk rundtur i Tonax’ egne kontorlokaler
På vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg har vi naturligvis stor fokus på den rette akustikregulering af vores kontorlokaler, så de er behagelige at opholde sig i og byder på gode arbejdsforhold. Samtidigt fungerer vores kontor- og mødelokaler som et showroom for et udpluk af de mange forskelligartede akustikprodukter, som vi forhandler/distribuerer.
Kom med på en visuel rundgang af vores kontorlokaler og få et indtryk af de spændende og kreative akustikprodukter, vi tilbyder.
Komplet akustikløsning til væg og loft
AZORES er en serie af effektive absorbenter til både loft og vægge. Panelet tilbydes i forskellige udformninger, stoffinish og i et væld af forskellige farver, der giver rig mulighed for at lege med kreative designs og komponere en helt unik akustikløsning til lokalet.
Akustikpanelet kan opsættes med et patenteret rammesystem, der garanterer en nem installation og sørger for, at flere paneler monteret ved siden af hinanden passer perfekt sammen og giver en glidende overgang.
Til loftet byder serien yderligere på flåder, der er særlig praktiske i rum, hvor der er begrænset væg- og loftplads til andre akustikinstallationer. Mange større lokaler som f.eks. åbne kontorlandskaber eller restauranter har stor gavn af at behandle loftsrefleksioner for at forbedre lydmiljøet i lokalet.
Træpanel med unik bølgegang
AVALON er et unikt akustikpanel i træ, der har et smukt bølgende design henover væggen. Bølgerne forvandler og udfolder sig ud fra dit synspunkt og gør væggen til et sandt mesterværk – et akustikpanel der skal opleves, da billeder slet ikke fanger dette spil.
Avalon er er et hybridpanel, der både byder på effektiv absorption og diffusion, så lydbølgerne reguleres på rette vis. Panelet tilbydes i flere forskellige udformninger, som kan sammensættes for at skabe unikke mønstre og bølgedesigns.
Et kreativt akustikdesign
MYRIAD er en serie af akustikpaneler, som byder på en nem, billig og effektiv løsning til kontrol af efterklang i ethvert lokale. Panelerne er nemme at installere og byder på løsninger både til vægge og lofter. Myriad tilbydes i forskellige udformninger og i et væld af forskellige farver, der kan kombineres og arrangeres i smukke, unikke mønstre og designs. Akustikreguleringen får dermed ikke kun en funktionel og praktisk karakter, men indgår således også som et dekorativt element i lokalets indretning.
Produkterne er fremstillet af genanvendt PET-plast og har en OEKO-TEX@ Standard 100 klasse 1 certificering.
Acourise® by Tonax – transparent akustikdesign
Den akustiske glasvæg, Acourise® by Tonax, er en nytænkning af traditionelle glasafskærmninger, som gør op med det velkendte lydproblem ved store reflekterende glaspartier. Med sit innovative akustikregulerende design indgår Acourise® aktivt i lydreguleringen af lokalet, hvor den både lydisolerer, -absorberer og diffuserer lydbølgerne – alt sammen i én funktionel, transparent rumopdeling!
Træpanel med smukt gennemgående mønster
KOMODO er en effektiv absorbent med frontpanel af træ. Det unikke perforerede mønster sørger for adgang for lydbølgerne ind til det absorberende materiale, men giver samtidig panelet et flot mønster henover væggen.
Panelet tilbydes i flere størrelser og i flere forskellige farver, herunder også naturligt træfinish.
Skal en hel væg beklædes med Komodo, findes denne også i ekstra stor størrelse.
Svævende akustikløsning med grøn samvittighed
AURA er et absorberende akustikpanel til at hænge op i loftet. Panelet er designet til at forbedre akustikken i store åbne miljøer og er særlig praktisk i rum, hvor der er begrænset væg- og loftplads til andre akustikinstallationer. Panelet tilbydes i et væld af forskellige farver og stoffinish, der matcher mange af akustikløsningerne til vægge, så indretningen får et strømlinet udtryk.
Den akustiske kerne er udelukkende fremstillet af genanvendt PET-plast, og produktet har en OEKO-TEX@ Standard 100 klasse 1 certificering. Materialet er robust og tåler håndtering og genplacering uden at blive slidt.
Kom og oplev akustikken hos Tonax
Har du lyst til at komme og se og lære mere om vores akustikprodukter – og mærke deres akustiske virkning på vores kontormiljø, så er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale. Vi har kontor og showroom i Stilling ved Skanderborg.
Tlf. 86 89 80 29 | info@tonax.dk