Signolux Standard Modtager A-2614 er en alarm til døve og hørehæmmede, som modtager alarmer fra Signolux-seriens sender-enheder, såsom røg- og babyalarmer. Produktet alarmerer brugeren med kraftige lysblink såvel som høj lyd på op til 90dB. I modsætning til andre alarmeringsprodukter bruger Signolux Standard Modtager mere autentiske alarmlyde, det betyder f.eks. at der tydeligt kan høres babygråd, hvis babyalarmen aktiveres. Det gør det nemt for brugeren at genkende den enkelte alarm, uden at skulle huske komplicerede lydmønstre. Udover de nemt genkendelige alarmlyde, har Signolux modtageren også tydelige symboler for hvert af de indkomne alarmer (fx telefon, baby, dør osv.) Udfor hvert symbol lyser en lysdiode i forskellige farver (én for hver alarm), når denne alarm forekommer.
Produktet er en del af Humantechniks bud på en moderne serie af trådløse alarmeringsprodukter og kan nemt bruges til at varsle personer med høreapparat om indkomne telefonopkald. Produktserien udgør tilsammen et komplet sæt af høretekniske hjælpemidler inden for alarmering og varsling i eget hjem.