Møde og konference

Som hørehæmmet kan det til tider være svært at høre alle vigtige informationer til møder og konferencer. Lydforholdene er ikke altid optimale, der kan være flere forskellige, der taler, og der kan være afstand til taleren. Heldigvis er der hjælp at hente! Med et par simple hjælpemidler kan hørehæmmede deltage i møder, konferencer, seminarer m.m. på lige fod med alle andre. Her i kategorien finder du forskellige mødemikrofoner samt modtagere, så du kan streame kommunikationen direkte ind i ørerne – enten via dit høreapparat/CI eller høretelefoner. 


Hjælp til møder med flere deltagere 

Deltager du ofte i møder med flere deltagere? Har du svært ved at få hele kommunikationen med pga. dårlige lydforhold? Her i kategorien byder vi på forskellige bordmikrofoner særlig egnet til møder med flere deltagere. Bordmikrofonerne er beregnet til at lægge på mødebordet, og de vil opfange al tale og streame den trådløst videre til din modtager eller direkte til dit høreapparat/cochlear implantat. Mikrofonerne er specielt udviklet til flere talere og kan derfor selv opfange talestrømmen fra forskellige retninger. De sortere endvidere anden unødvendig baggrundsstøj fra, så du kun får den rene tale leveret.
Skal du til større møder, giver Roger Table Mic II dig endvidere muligheden for at serieforbinde flere bordmikrofoner, så du får samtalen med fra hele bordet rundt. 

Catchbox ved publikumsdeltagelse 

Catchbox fortjener egentlig en kategori helt for sig selv! Den er anvendelig til møder, konferencer, seminarer m.m. hvor deltagerne aktivt inddrages i kommunikationen. Med Catchbox bliver selv den mest kedelige konference pludselig sjov og dynamisk. Men hvad er Catchbox så helt præcis? Catchbox er en trådløs mikrofon, der er pakket ind i en beskyttende kapsel, som endvidere er integreret i en blød terning. Mikrofonen kan derfor let og helt ufarligt kastes rundt imellem deltagerne og gøre deltagelsen til en leg. Se Catchbox Plus og Catchbox Mod.
 

Lyt direkte til foredragsholderen 

Skal du til konference, seminar eller lignende, hvor der kun er én taler? Vi byder på forskellige muligheder for at streame talen fra foredragsholderen direkte ind i dine ører. Se de forskellige, diskrete nærmikrofoner, som foredragsholderen ubesværet kan bære enten rundt om halsen eller klipse på tøjet. Sådan opfanges talen klart og tydeligt og sendes trådløst videre. 

Hvordan modtager jeg streamingen? 

De forskellige systemer byder på forskellige muligheder. Typisk byder serierne på én eller flere former for trådløse modtagere, som du kan bære rundt om halsen. Du kan lytte til talen ved at tilslutte høretelefoner og få lyden streamet direkte ind i øresneglen. Har du høreapparat/cochlear implantat med telespole? Så kan du tilslutte en halsslynge i stedet for høretelefoner og streame lyden via dit personlige høretekniske hjælpemiddel.
Roger serien byder endvidere på forskellige modtagere, der kan tilsluttes direkte på dit høreapparat/streamer. Se kategorien Modtagere til høreapparater

Kig rundt i kategorien og se, hvilken løsning, der passer bedst til dig, alt efter hvilke former for møde og konferencer, du oftest deltager i eller selv afholder.