Envejs-kommunikation til undervisning

Trådløst kommunikationssystem (sender & modtager)

Der kan ansøges via SPS om følgende kommunikationssystemer til kommunikation mellem underviser og studerende (løsninger uden elevmikrofoner):

Phonak Roger Easypen Kommunikationssystem inkl. Roger Mylink
Dette kommunikationssystem er velegnet til envejs-kommunikation fra en oplægsholder/lærer til en elev med høretab. Phonak Roger Easypen hænger nemt om halsen på oplægsholderen og fungerer som retningsbestemt mikrofon, der videresender lyden til Roger Mylink modtageren, som eleven med høretab bærer om halsen. Roger Easypen kan desuden anvendes liggende på et bord, hvorved den får omni-funktion og opfanger lyden fra de personer, der sidder rundt om den. Den er derfor også et oplagt valg ved gruppearbejde eller projektarbejde, hvor en elev med høretab samarbejder med en lille gruppe medstuderende om en opgave uden for den almindelige klasseundervisning.

Oticon Kommunikationssystem (Amigo T30 + Amigo Arc)
Oticon Amigo T30 og Amigo Arc er Oticons skoleanlæg til envejskommunikation og undervisning af elever med hørevanskeligheder. Amigo T30 er en lærermikrofon til undervisningsbrug og Amigo Arc er en lille halsslyngemodtager, som fungerer med alle høreapparater og cochlear implantater med telespole.

 

 

Soolai Kommunikationssystem
Soolai kommunikationssystem består af en sender og en modtager med tilhørende halsteleslynge eller hovedtelefoner. Soolai kommunikationssystem er lille og elegant og har en særlig god lyd og meget lang rækkevidde. Et kommunikationssystem som de studerende ofte foretrækker på grund af den gode lyd og lave risiko for udfald grundet lang rækkevidde og mange kanaler. Soolai kommunikationssystem kan anvendes til alle høreapparater/Ci med indbygget telespole. Kan også anvendes med hovedtelefoner.

CM 2.4 Kommunikationssystem
CM 2.4 er et nemt og enkelt kommunikationssystem til envejs-kommunikation. Systemet består af en sender og en modtager med tilhørende halsteleslynge. Til kommunikationssystemet medfølger en god lille taske til opbevaring. Systemet kan anvendes af alle høreapparater og CI med indbygget telespole. Kan også anvendes med hovedtelefoner.

Din kurv

Kurven er tom...