Alarmmodtagere med lyd

Med vores udvalg af høretekniske hjælpemidler i form af varslingssystemer til den private bolig, er du altid opdateret med, hvad der sker af hændelser i dit eget hjem. Du kan installere lige så mange sendere og modtagere i dit personlige varslingssystem, som du føler dig mest tryg ved. Her finder du de forskellige alarmmodtagere, der alarmerer med ekstra høj lyd.


Varslingsserier for hørehæmmede og døve

I vores varslingsserier til boligen får du mulighed for at blive varslet på forskellige måder, når der sker en ”hændelse” i hjemmet. Denne hændelse kan være alt lige fra, det ringer på døren, telefonen ringer og til mere alvorlige hændelser, såsom når brandalarmen hyler. Systemet fungerer ved, at der installeres en eller flere sendere – alt efter behov – og disse sendere vil sende et trådløst signal til den eller de modtagere, du har valgt. Der kan installeres lige så mange sendere og modtagere i dit personlige system, som du føler dig mest tryg ved.

Varslingsserierne tilbydes fra forskellige producenter, hvorfor du finder sendere og modtagere fra forskellige brands. Dit personlige system skal naturligvis opbygges i det samme brand, så enhederne problemfrit fungerer sammen.

Høj lyd som varslingsform

Her i kategorien præsenteres du for modtagere, der varsler med lyd. Dvs. når modtageren modtager information om, at der sker en hændelse, vil den varsle dig med høj lyd. De fleste varslingsmodtagere med lyd har flere varslingsmetoder, hvor lyd blot er en enkelt af dem. Ofte vil varslingsmodtagerne samtidigt blinke eller andet.

Tag et kig rundt i kategorien og se, om disse modtagere er den rette varslingsform for dig. Husk du altid kan have flere modtager med forskellige varslingsformer, hvis du føler dig mest tryg ved dette.

Se de andre varslingsformer for modtagere under følgende kategorier: Alarmmodtagere med lys | Alarmmodtagere med vibration | Alarmmodtagere tonekald | Alarmmodtagere vækning