Din kurv er lige nu tom!
Total:
0,00 Kr.DokkX i Århus er en interaktiv udstilling med velfærdsteknologi og hjælpemidler, der er åben for alle og gratis at besøge. Hos DokkX kan du gå op opdagelse, blive klogere og afprøve alverdens nye teknologier. Udstillingen har personale, der står klar til at svare på spørgsmål, give dig råd og vejledning.
Udstillingen er sat i en hjemlig ramme, hvor du kan opleve og afprøve de nyeste og mest innovative velfærdsteknologiske løsninger til hjemmet og dagligdagen. Den nye udstilling ”Velfærdsteknologi som bofælle” har særligt fokus på teknologi og intelligente løsninger som bidrager til, at du kan leve trygt, aktivt og selvstændigt i dit eget hjem.
Tonax har udlånt spændende produkter til udstillingen. F.eks. kan du opleve Iris/Sol-kalenderen med digitalt display, der hjælper brugeren ved at gøre opmærksom på aftaler eller diverse gøremål i løbet af dagen. Dette er en stor hjælp for demente eller personer med kognitive vanskeligheder. Via programmérbar tekst, tale og billeder bliver brugeren eksempelvis gjort opmærksom på, at det er tid til at tage sin medicin eller aftale om taxi-afhentning m.m. Serien byder endvidere på en armbåndskalender med digital skærm, der kan synkroniseres med Iris/Sol-kalenderen. Dermed går brugeren aldrig glip af en påmindelse. Endvidere kan der kobles en trådløs lommevibrator på systemet.
Enhederne fungerer tilsammen også som et trådløst alarm- og varslingssystem til hjemmet. Via forskellige trådløse sendere og modtagere bliver brugeren gjort opmærksom på, at det eksempelvis ringer på døren, via høj lyd, lysblink, vibration, tale eller symboler – eller en kombination af dem alle! Varslingssystemet kan endvidere bruges i plejetilfælde, hvor personale kan modtage varslinger og alarmer.
Kig forbi udstillingen på DokkX og se, hvordan du kan gøre din hverdag lettere med spændende teknologier – ”Velfærdsteknologi som bofælle” løber frem til d. 24. maj 2024 og er åben for alle og gratis at besøge.
Se mere om udstillingen og DokkX her!