Akustikbilleder med personligt foto

Finder du ikke et passende akustikdesign i vores sortiment? Eller ønsker du et helt unikt og personligt udtryk på væggen? Så kan du her få fremstillet dit unikke akustikpanel med dit eget print. Med et akustikbillede skal du aldrig vælge imellem en billedramme eller en akustikløsning – her får du begge dele kombineret i én og samme løsning! Se nedenfor de forskellige muligheder og find den passende løsning til dit lokale og indretning.


Akustikbillede med personligt præg

Søger du en akustikløsning i en lidt mere personlig stil? Så har du her muligheden for at få fremstillet et akustikpanel med dit helt personlige præg. Med dit eget foto printet på panelet bliver det ikke mere unikt og personligt. Pryd dit rumdesign med et skønt foto af naturen, storbyen, firmalogo, medarbejderportræt eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser, og du kan på denne måde udtrykke rummets sjæl eller dit firmas vision.
Du skal blot beslutte dig for, hvor stort dit akustikbillede skal være! Skal det evt. være fordelt over flere paneler (Triptych)? Skal dit panel have en omsluttende ramme? Tag et kig rundt i kategorien og se de forskellige muligheder.

Akustikbillede i store størrelser

Akustikbillederne tilbydes i ekstra store størrelser, så du kan pryde en større væg i kantinen, møde- eller konferencelokalet m.fl. Akustikbilledet Mirage tilbydes nemlig i flere forskellige størrelser, hvor den største standard udførelse er 3000 x 5000 mm. Men det stopper ikke der! Du kan få Mirage fremstillet i dine specialmål, blot med en maksimal højde på 3000 mm – bredden er helt op til dig!
Panelet leveres usamlet for bedre transport. Du monterer selv stoffet med et let push-in-system. Dette er en nem og enkel installationsprocedure, som endvidere gør det muligt for dig senere hen at udskifte stoffet, hvis du ønsker et nyt look.

Effektiv lydregulering

Akustikbillederne i denne kategori er alle yderst effektive til at behandle lydbølgerne i det rum, hvori de er installeret. Med en god lydregulering opnår du en langt mere behagelig atmosfære i rummet. Akustikpanelerne består af en absorberende kerne, der absorberer de indkommende lydbølger, og dermed reducerer ekko og efterklang markant. Den absorberende kerne er fremstillet af genbrugsplast fra verdenshavene, hvilket gør denne akustikløsning til et særdeles bæredygtigt valg. Kernen er efterfølgende betrukket med et akustisk stof, hvorpå du får trykt dit unikke billede. Dermed kombineres akustisk teknologi, bæredygtighed og en billedramme på bedste vis.

Men du behøver ikke at tage vores ord for gode varer, hvor effektive vi synes, panelerne er. Hvert akustikpanel fra Artnovion er testet og dokumenteret, så du selv kan se, hvor godt det pågældende panel performer. Du finder absorptionskurverne på hver en produktside for Artnovion akustikprodukter.