Streamere til mobiltelefon (høreapparatsmærker)

Som hørehæmmet kan telefonsamtaler til tider være temmelig udfordrende grundet dårlig forbindelse og lydforhold. Er der samtidig lidt larm i baggrunden kan det være helt umuligt at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende. Med streamerne i denne kategori bliver lyden fra din mobiltelefon streamet trådløst direkte ind i dine høreapparater, og du har pludseligt langt bedre chance for at høre din samtalepartner klart og tydeligt! 


Hvad siger du? 

Hallo? Er du der? Det kan være temmelig frustrerende, når man ikke kan høre sin samtalepartner klart og tydeligt. Ved telefoni har du ikke andet ansigtsmimik eller kropssprog at gå efter og er 100% henvist til at kunne høre, hvad der bliver sagt. Er der dårlig lyd i telefonen eller støj i baggrunden kan telefoni for mennesker med høretab være noget af en udfordrende disciplin. Med en streamer til din mobiltelefon bliver lyden fra din samtalepartner formidlet trådløst direkte ind i dit høreapparat. Derved overvindes baggrundsstund og dårlige lydforhold, og du får den klare tale bragt ind i ørerne. Via dit høreapparat kan du selv bestemme lydstyrken.  

Håndfri telefoni 

Streamingen fra din mobiltelefon til høreapparaterne er naturligvis 100% trådløst. Dette har dén kæmpe fordel, at du kan føre håndfri telefonsamtaler. Lad mobilen ligge på bordet og snak løs med hænderne frie. Du har derfor mulighed for samtidigt at foretage dig andre ting, såsom at folde vasketøjet, taste løs på computeren eller have gang i strikketøjet. Alt imens du bliver opdateret med det seneste nyt fra din bedste ven, barnebarn eller forretningspartner.   

Andre lydkilder 

De fleste streamere begrænser sig ikke kun til mobiltelefoni. De kan typisk også bruges sammen med andre lydkilder med Bluetooth forbindelse. Enkelte streamere tillader endda flere lydkilder tilkoblet samtidigt, så du selv kan bestemme, om du vil snakke i telefon eller se TV. Brug din streamer sammen med dit TV, tablet, musikanlæg m.m. og få lyden transporteret direkte ind i dit høreapparat. 

Se evt. også vores TV-streamere her

Tag et kig rundt i kategorien og se de mange produkter. Hver streamer er unik og byder på forskellige funktioner. Nogle giver mulighed for fjernbetjening, andre har indbygget mikrofon til nærsamtaler og andre igen gør brug af halsslynge. Se hvilken streamer, der passer til dit høreapparat eller kontakt os, og vi hjælper dig med den rette løsning.