Total:
0,00 Kr.Som høreapparats- eller cochlear implantat-bruger med t-spole har du mulighed for at få lyden fra en lydkilde transmitteret direkte ind i dit personlige høreudstyr. Du kender det måske allerede fra offentlige forsamlingssteder, såsom kirker og biografer, hvor tilbud om teleslynge er lovkrav, men samme mulighed findes også til dit private hjem. Teleslyngen samt dens forstærker er af en mindre kaliber, der passer til behovet for privat brug. Typisk bliver teleslyngen installeret der, hvor du ser fjernsyn, så du kan få lyden fra fjernsynet transmitteret ind i øresneglen. Teleslyngen kan også bruges til andre lydkilder f.eks. radio, mobiltelefon eller andet hi-fi-udstyr.
Systemet fungerer ved, at en forstærker tilsluttes lydkilden f.eks. fjernsynet. Et teleslyngekabel placeres i omkredsen af et rum eller et givent område f.eks. din stue eller blot omkring din siddeplads. I vores sortiment finder du også en pudeslynge, som er beregnet til én person og lægges under den pågældendes siddeplads. Lyden sendes fra lydkilden gennem teleslyngeforstærkeren, som driver en strøm ud i teleslyngekablet. Teleslyngekablet skaber en magnetisk spænding, som et høreapparat/CI med telespole kan opfange og omsætte til lyd. Du modtager dermed lyden trådløst og behøver ikke at have noget om halsen eller bære andet udstyr. Høreapparatet/CI skal have telespolefunktion (“T”) indbygget og aktiveret for at opfange lyden.
Ved at få lyden bragt direkte ind i dit personlige høretekniske udstyr, overvinder du først og fremmest al anden baggrundsstøj, så du kun får den rene lyd fra lydkilden leveret. Du har mulighed for at justere lydstyrken, så den er tilpasset din hørelse og giver dig de bedste forudsætninger for at lytte til din yndlingsudsendelse eller -film.
En teleslynge er endvidere særlig praktisk, når du skal se fjernsyn sammen med andre, der ikke har samme nedsættelse af hørelsen. Da du selv kan justere lydstyrken uafhængigt af fjernsynet, kan alle andre tv-seer have lydstyrken på ønsket niveau uden at være generet af en alt for høj lydstyrke. Er der flere høreapparatsbrugere i husstanden? Så kan flere brugere få glæde af teleslyngen. Husk at placere kablet, så den indkredser samtlige brugere.
Er en teleslynge ikke det rigtige produktvalg for dig? Eller har du måske ikke noget høreapparat/CI? Så prøv at tage et kig på vores andre kategorier: TV-streamere og Trådløs TV-sender.
Vi hjælper dig naturligvis også med råd og vejledning, så du ender med det helt rigtige produkt. Kontakt os her.