Akustisk vægkunst

Her i kategorien præsenteres du for akustikpaneler i forskellige størrelser og designs, der alle behandler lydbølgerne i rummet yderst effektivt. Akustikpanelerne kan installeres i mindre eller større installationer, der uanset formation, fremstår som et flot kunstværk på væggen. Gå på opdagelse i de forskellige designs, materialer og farver!


Akustikkunst til væggen

At skulle indrette sit lokale med akustikelementer for at opnå en god akustik i rummet behøver på ingen måde at være en kedelig affære. Med Artnovions mange unikke designs og flotte finish at vælge imellem, bliver akustikelementerne pludselig en del af det æstetiske udtryk i rummet. Akustikpanelerne kan installeres i mange forskellige, flotte formationer, som fremstår som unik kunst på væggen. Ved denne akustikløsning er det ikke den komplette væg, der dækkes med akustikpaneler, men nærmere større eller mindre installationer på væggen.

Akustikpaneler beklædt med stof

Akustikpanelerne beklædt med akustisk stof giver dig mulighed for at lege med din kreativitet og sammensætte forskellige farver og størrelser i helt unikke mønstre og designs. De kan sætte lidt kulør på en ellers neutral indretning eller holdes i mere neutrale farver. Væggen med akustikinstallationen bliver uanset hvad et smukt blikfang!
Stofpanelerne er effektive absorbenter, der opsuger de indkommende lydbølger, hvilket reducerer efterklangstiden i rummet markant, og bidrager til en behagelig lydatmosfære i rummet.

Akustikpaneler i træ

Akustikpanelerne i træ er i sig selv en yderst smuk udsmykning. Her skal du blot vælge den passende finish samt hvor mange paneler, der skal indgå i din vægudsmykning.
Avalon Flow er et populært produkt pga. sin flotte buede udformning, der skaber et smukt bølgende design hen over væggen. Den fås i flere forskellige udformninger, så du selv kan designe den buede effekt på væggen alt efter hvor stor en flade, akustikinstallationen skal strække sig over. Avalon Flow er fremstillet i birketræ og fås i den varme naturlige træfinish eller i sort. Med Avalon Flow installeret på væggen vil ingen tro, at den faktisk er installeret af praktiske årsager – nemlig effektiv behandling af lydbølgerne i rummet – men frem for alt tro, at der ene og alene er tale om en kunstinstallation!
Træpanelernes udformning og design gør, at de er såkaldte hybridpaneler. Dette betyder at de både fungerer som absorbenter samt diffusor. Det bagvedlæggende absorberende materiale sørger for at opsuge lydbølgerne, hvilket reducerer efterklang i rummet markant. Selve træets udformning på panelet er nøje designet til at sprede indkommende lydbølger ud i rummet i mange forskellige vinkler, således der dannes et langt mere homogent lydfelt i rummet.