Total:
0,00 Kr.Vores produktløsninger indenfor velfærdsteknologi er udviklet med formålet at forbedre livskvaliteten for både borgere og personale ved at skabe en sikker og tryg hverdag. Vi stræber efter at gøre en forskel i hverdagen ved at integrere teknologi på en meningsfuld måde, der understøtter plejepersonalets og pædagogernes hverdag og omsorgen for borgerne. Produkterne er skræddersyet til brug i plejehjem, børnehaver, psykiatrien og indenfor sikkerhed, hvor man hurtig og nem skal kunne tilkalde assistance fra kollegaer. Produkterne kan også indsættes til at understøtte personer, der har brug for ekstra hjælp i eget hjem.
VEA Care-tryghedsserien er udviklet af Vestfold Audio og er et trådløst kommunikationssystem, der er særlig egnet til anvendelse indenfor pleje, pasning og sikkerhed. Via seriens forskellige sendere og modtagere, kan du opsætte systemet, så det passer til netop dit behov. Installationen kan have lige så mange sendere og modtagere, der er nødvendigt. VEA Care tryghedsserien bruges typisk som en tilkalde- og varslingsløsning, når en borger har brug for assistance eller der er behov for hjælp mellem kollegaer. Med en nem og enkel tilkaldemulighed enten via tryk på en knap eller vink foran en sensor, kan alle betjene enhederne og vide sig tryg, at assistancen er på vej. VEA Care er egnet til plejehjem og plejecentre, daginstitutioner, psykiatrien, beredskabstjenester, læge- og tandlægepraksisser, skoler, butikker m.fl.
Vi forstår, at hver institution har unikke behov, og produkterne i denne kategori er dermed designet med alsidighed for øje. De forskellige sendere og modtagere kan tilpasses og sammensættes, så de passer til den pågældende situation og behov. Produkterne indeholder avanceret teknologi, der kan skræddersyes til forskellige behov. Har du specielle ønsker, så kontakt os for at høre, om produkterne kan tilpasses/programmeres til netop jeres unikke situation. Der kan indsættes lige så mange sendere og modtagere, som der er brug for.
Med VEA Care systemet kan du nemt og hurtigt tilkalde assistance fra en kollega. Dette kan være for at få hjælp med en opgave, en patient eller andet – eller hvis der opstår en nødsituation. Løsningen henvender sig til en masse forskellige faggrupper såsom til personale på plejehjem, i børnehaver, psykiatrien, sygehuse, tandlægeklinikker, lægehuse, butikspersonale m.fl.
Systemet byder på nemme tilkaldemuligheder med et enkelt tryk på en knap. Signalet om ønsket assistance sendes trådløst til systemets modtagere.
Systemet byder på nemme tilkaldemuligheder enten i form af armbånd eller halsvedhæng med tilkaldeknap. Med et enkelt tryk er der anmodet om assistance.
I sterile miljøer, f.eks. hos tandlægen, byder systemet på en berøringsfri sensor, der gør det nemt at tilkalde assistance uden, at der på ny skal skiftes handsker eller vaskes hænder – der skal blot vinkes foran sensoren.
Signalet om ønsket assistance sendes trådløst til systemets modtagere. Modtagerne tilbydes i forskellige udgaver, både stationære og bærbare. Anmodningen kan signaleres med vibration, lyd og lys, talebeskeder eller gå i gang som lydløse alarmer, hvor det er sikrest. Det er ligeledes muligt at få sendt signal til mobiltelefon.
Med VEA Care produkter kan beboer på plejehjem, institutioner eller i hjemmet nemt og simpelt kalde på assistance. Serien byder på forskellige muligheder for tilkald enten i form af trykknap, berøringsfri sensor, knap på armbånd eller halsvedhæng – både stationære og mobile løsninger.
Tilkaldet modtages trådløst via seriens forskellige modtagere. Systemet kan sættes op til at vise, hvilken sender, der er udløst, så plejepersonalet ved, hvor hjælpen er ønsket. Modtagerne findes ligeledes som stationære og mobile løsninger. Fjernvarsling sendes via FlexiApp til smartphones og/eller til Iris.
Med et VEA Care tilkaldesystem kan de pågældende føle sig trygge i hverdagen enten derhjemme, på institution eller plejehjem – hjælpen er kun et enkelt tryk væk!
Med VAE Care systemet får plejepersonalet en ekstra hjælp til at passe på beboerne. Systemet byder på produkter, der giver personalet besked, hvis en beboer forlader sin seng, stol eller et bestemt område – eller ikke vender tilbage igen. Dette er særligt anvendeligt på sygehuse eller plejehjem – især til pasning af demente.
Systemet byder på forskellige sensorer, der registrer, om der ligger en person i sengen, sidder på stolen eller bevæger sig forbi et bestemt område. Sensorerne kobles på en sender-enhed, der trådløst sender signal til seriens modtagere. Der kan installeres lige så mange sensorer, sendere og modtager som ønsket. Modtagerne kan skelne, hvilken sender-enhed, der er blevet aktiveret, så personalet ved, hvilken beboer, der har forladt sit område.
Via FlexiApp kan du modtage varslinger fra VEA Care-seriens sendere direkte på mobilen. Appen afgiver både lyd, vibration og en tekstbesked, når den modtager et signal. Appen giver mulighed for en fjernløsning, hvis du ikke befinder dig indenfor systemets rækkevidde. For at benytte FlexiApp skal systemet tilkobles en licens.
Velfærdsprodukterne er en investering i trivsel og sikkerhed. Tøv ikke med at kontakte os for mere information eller rådgivning, hvordan løsningerne kan passe til netop jeres behov.