Akustikplader

Her i kategorien finder du akustikplader, der er designet til rum, hvor taleforståelighed og støjkontrol er en kritisk faktor, såsom kontorer, konference lokaler, skoler, hoteller, restauranter og mange flere. Produkterne kan bruges både til vægge og loft. Gå på opdagelse i de mange forskellige designs, former, materialer og farver og find den passende akustikløsning til dit behov.


Lydbehandling med akustikplader

Med akustikpladerne her i kategorien kan du simpelt og effektivt forbedre akustikken i et givent rum. Produkterne reducerer effektivt støj og efterklangstid i det pågældende rum og er særligt designet til lokaler, hvor taleforståelighed og støjkontrol er en kritisk faktor. Med den rette akustikbehandling bliver det behageligt at opholde sig i rummet og bidrager til en god og hyggelig atmosfære. Panelerne placeres strategisk i rummet i mindre eller større formationer, hvor de vil bearbejde indkomne lydrefleksioner.
Akustikpladerne egner sig til mange forskellige typer lokaler, såsom kontorer, mødelokaler, restauranter, hoteller, undervisningslokaler og andre typer rum.

Unikke formationer og farvespil

Akustikpladerne her i kategorien giver dig rig mulighed for at lege med former og farver og sammensætte helt unikke mønstre og sjove designs. Flere af akustikpladerne tilbydes nemlig i flere størrelser, former og i en masse forskellige farver, så de kan sammensættes i sjove og flotte formationer, der fremstår som helt unikke mesterværker på væggen (eller loftet). De mange forskellige farver gør det muligt at tilpasse akustikløsningen til lokalets øvrige farvetema eller sætte lidt ekstra kulør på indretningen.

Absorbenter – og lige lidt diffusion

Akustikpanelerne i denne kategori er højtydende absorbenter, der effektivt bekæmper lydbølger i rummet. Panelerne består af en absorberende kerne fremstillet af genbrugsmaterialer. Kernen er designet til at absorbere frekvenser i et stort spektrum af bredbåndet – især de mellem/høje frekvenser, der er særligt følsomme for det menneskelige øre.

Til rum med særlig musikalske funktioner, f.eks. koncertsale, operaer m.fl., er det vigtigt også at tænke diffusion af lydbølgerne med ind i akustikbehandlingen. En diffusor absorberer ikke lydbølgerne, men spreder dem til gengæld ud i mange forskellige vinkler i lokalet, hvilket giver et langt mere homogent lydfelt. Til lokaler med musikalske funktioner anbefaler vi derfor også at tage et kig på diffusoren Logan.
For et bredere udvalg af diffusorer, henviser vi til kategorien Diffusorer under PRO Audio & Lydstudie.

Hygiejniske akustikpaneler

Søger du akustikprodukter, der er egnet til lokaler, hvor sundhedsmæssige foranstaltninger er særlig vigtigt? Her i kategorien tilbydes enkelte produkter, der kan tåle at blive rengjort tit og ofte med desinfektionsmidler, så virus som COVID-19 samt bakterier holdes i skak. Produkterne er beklædt med Twill-stof, der er særlig robust og tåler regelmæssig rengøring og desinfektion med meget effektive antibakterielle og antivirale midler. Tag et kig på akustikpanelerne Troy og Azores AE, som begge tilbydes med hygiejnisk twill-stof.

Se vores andre akustikkategorier

Finder du ikke den passende akustikløsning i denne kategori? Så har vi heldigvis masser af andre akustikløsninger at byde på. Tag et kig rundt i vores andre kategorier, der ligeledes byder på absorbenter, diffusorer m.m. samt større væg-til-væg løsninger. Gå på opdagelse i de forskellige kategorier og find den passende løsning til dig!
PRO audio & Lydstudie | HI-FI-rum og tv-stue | Arkitektur & Byggeri | Møde- og konferencelokaler