Mikrofoner

Hvis du har en hørenedsættelse, er høreapparatsbruger eller anvender CI, kan det være en stor hjælp at tilknytte en ekstra mikrofon til dine høreapparater – enten direkte eller via en modtager. Meget ofte vil høreapparaterne ikke i tilstrækkelig grad kunne fange lyden fra en samtalepartner, stemmer under et møde eller fra en underviser og foredragsholder. Derfor har mange hørehæmmede stor glæde af en af vores mange forskellige mikrofoner, der forstærker stemmer og minimerer baggrundsstøj. Her kan du se et bredt udvalg af mikrofoner og finde en, der passer til dit behov og dine høreapparater/CI.


Mikrofoner til høreapparater med telespole

Der findes en lang række mikrofoner, der er lavet med henblik på at hjælpe mennesker med hørenedsættelse. Her på siden finder du en række forskellige bud på mikrofoner, der er elegante og diskrete og kan tages med allevegne. Vi har sampakløsninger, hvor mikrofon og modtager kommer i samme æske. Teknologien i disse løsninger er teleslyngebaseret. Det betyder, at du tager modtageren om halsen hvorefter der dannes et lille teleslyngefelt, der sender lyden direkte op til teleslyngen i dine høreapparater. Denne løsning er nem og universel og virker til alle høreapparater – uanset mærke. Det betyder også at du stadig kan bruge mikrofonsættet, selvom du skulle skifte høreappartsmærke. Eneste krav er, at der er telespole i dit høreapparat.

Mikrofoner, der sender direkte til høreapparaterne

Du kan også vælge en lille partnermikrofon, som udelukkende passer til dit høreapparatsmærke, og som sender lyden direkte til dine høreapparater – uden behov for en modtagerløsning. De fleste høreapparatsmærker har efterhånden en lille smart mikrofon, der kan anvendes til mindre samtaler eller til en oplægsholder. Disse er utrolig nemme og smarte at tage med sig, anvende til samtale i bilen og lign. Her på siden finder du fx Oticon ConnectClip, Oticon Connectline Microfon, Oticcon EduMIC; Phonak partnerMic og GN Resound MultiMic.

Samtaleforstærker til folk uden høreapparat

Vi har også mikrofoner til folk, der har behov for lydforstærkning, men som ikke bruger høreapparater. Et rigtigt godt bud på en nem og attraktiv løsning er Echo Minitek Pro.

 

Mikrofoner fra Phonak til alle høreapparater

Phonak har en stort udvalg af mikrofoner af høj kvalitet, hvoraf nogle også kan videresende lyden fra flere samtalepartnere – fx rundt om et mødebord. Har du Marvel eller Paradise høreapparater fra Phonak, kan du ved at indlæse en universalmodtager Roger X modtage lyden direkte fra en af Phonaks mange mikrofoner:  Roger select, Roger On, Roger table Mic, Roger Touch Mic eller Roger Pass Around Mic.

Men også folk med andre høreapparater fra andre producenter har stor glæde af Phonaks mikrofoner til hørehæmmede. Lyden modtages enten via Roger neckloop halsteleslynge (kræver telespole i høreapparaterne), eller ved at isætte en Roger X universalmodtager i en streamer fra din høreapparatsproducent.  Denne løsning benyttes flittigt af rigtig mange CI- og høreapparatsbrugere.

Mikrofoner til samtale, undervisning, foredrag og møder

Vi har mikrofoner til alle formål – fra de små mikrofoner, der egner sig bedst til samtale mellem få personer, til elegante små bordmikrofoner, der kan fange lyden fra både små og meget store møder. Ring endelig til os for vejledning i valg af mikrofon til dit høretab, dine høreapparater og brugssituation: tlf.: 86898029.