Tolkning

Vi tilbyder produkter indenfor helt særlige nicheområder, der alle har det tilfælles, at de fremmer kommunikation mellem mennesker og gør kommunikationen så engagerende som muligt. Se her vores produkter til professionel simultantolkning.


Williams AV – ekspert i kommunikation

Som dansk distributør for amerikanske Williams AV har vi den absolut unikke mulighed for at tilbyde professionelle produkter indenfor helt små nichebrancher. Williams AV er et amerikansk firma, der har specialiseret sig i kommunikationsudstyr. Dette indbefatter en lang række forskellige systemer, der enten fungerer via wi-fi, infrarødt lys, radiofrekvens m.m. Vi er distributør på hele Williams AVs sortiment. Se meget mere hos Williams AV
Her i kategorien præsenteres du for kommunikationsudstyr, der er dedikeret til simultantolkning. Mangler du professionelt tolkeudstyr? Så har du fundet frem til den helt rigtige kategori!

Professionelt tolkeudstyr 

Vi byder på forskellige produkter indenfor simultantolkning, der løfter enhver tolkeopgave. Hvad end det drejer sig om tolkning af et enkelt sprog eller helt op til 14 sprog, har vi det passende udstyr. Vi har mobilt udstyr, der er nemt at transportere og mere faste opsætninger. Se produktserierne Digi-Wave og Interpreter Control Console og find den løsning, der passer bedst til din tolkeopgave.

Digi-Wave kommunikationssystemet består af mindst én transceiver (DLT 400) og forskellige kombinationer af modtagere (DLR 400 ALK og DLR 400 RCH). Transceiveren (DLT) kan både lytte og tale, hvorimod modtagerne (DLR) kun kan lytte. Med de forskellige enheder har du mulighed for at opsætte et tolkesystem tilpasset dit behov. Med de forskellige tilbehørsmuligheder kan du finde passende headset, høretelefoner, teleslynge, mikrofoner, halsremme, opladnings- og opbevaringsmuligheder, og sammensætte et system lige til netop din tolkeopgave!

Interpreter Control Console er en betjeningsenhed til simultantolkning af et eller flere sprog. Som et stand-alone system giver den mulighed for to tolke samtidigt at betjene enheden. Tolkene kan administrere hovedfeedet, relætolkning, mikrofonindgange samt transmission til en af to sproggrupper.
Systemet er særdeles egnet til konferencer med op til 14 sprog, hvor der anvendes hovedfeed samt et enkelt relæsprog. Kan bruges sammen med Williams AVs FM-, infrarøde og Digi-Wave™-transmittere til mobile eller faste installationer. Lytterne modtager tolkningen via dedikerede modtagere, som enten kan bruges med forskellige høretelefoner eller halsslynge. Via halsslynge kan hørehæmmede lyttere få lyden bragt direkte ind i deres høreapparater/cochlear implantat.
Designet til at opfylde internationale standarder for bærbare tolkekonsoller.

Totalløsninger og tilbehør

Vi har gjort det så nemt for dig som muligt, og derfor samlet det passende udstyr samt tilbehør i komplette totalløsninger, så du blot skal finde den pakkeløsning, der passer bedst til dit behov.

Finder du ikke en passende totalløsning til dit behov? Så har du naturligvis muligheden for selv at sammensætte dit tolkeudstyr. Kig på de forskellige enheder og dyk derefter ned i kategorien Williams AV tilbehør for at finde passende headsets, høretelefoner, mikrofoner, opladning- og opbevaringsmuligheder.