Teleslynge - Enkeltslynge

Se vores store udvalg af teleslynger, der gør det muligt for mennesker med høretab at få lyden bragt direkte ind i høreapparatet/CI. For nogle offentlige forsamlingssteder er en teleslynge et lovkrav, men det er altid en god ide at tilbyde sine kunder muligheden for at høre bedre via en teleslynge. Her i kategorien finder du også enheder til privat brug.


Teleslynge til mennesker med høretab

Et godt teleslyngeanlæg er et nødvendigt hjælpemiddel for brugere af høreapparater/CI i mange situationer. Således kan hørehæmmede få lyden bragt direkte ind i høreapparatet eller cochlear implantatet og have langt bedre chancer for at høre på lige fod med andre. For mange offentlige forsamlingslokaler er det endda et lovkrav, at der skal være et teleslyngeanlæg til stede. Vi hjælper med rådgivning, simulering, installering, testning og meget mere af vores professionelle teleslyngeanlæg.    

Stærkt kvalitetsbrand

Tonax er dansk distributør af Ampetronics teleslyngeprodukter. Vi tilbyder en lang række af Ampetronics teleslynger samt tilbehør til av-centre og el-installatører i hele Danmark.
Ampetronic er verdensførende inden for design og fremstilling af teleslyngeanlæg. Deres produkter er udviklet efter de højeste standarder og lever derfor op til alle krav for et solidt, højtydende teleslyngesystem. 

Sådan fungerer det 

Et teleslyngeanlæg består typisk af en mikrofon/lydkilde, en forstærker og et kabel.
Et teleslyngesystem er designet til at forbinde lyden fra en person, der taler i en mikrofon eller en anden form for lydkilde til et høreapparat eller cochlear implantat med telespole. Lyden transmitteres direkte til høreapparatet via et magnetisk trådløst signal fra teleslyngen. Høreapparatet skal have telespolefunktion (“T”) indbygget og aktiveret for at opfange lyden.
Kablet placeres i omkredsen af et rum eller et givent område. Lyden sendes fra lydkilden/talerens mikrofon og gennem teleslyngeforstærkeren, som driver en strøm ud i teleslyngekablet. Teleslyngekablet skaber en magnetisk spænding, som et høreapparat/CI med telespole kan opfange og omsætte til lyd. 

Lovkrav om teleslynge

Ifølge Bygningsreglementet er der lovkrav om teleslynger i mange offentlige forsamlingsrum:

“I forsamlingslokaler, herunder rum, der er indrettet til fællesaktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installationer på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. 

Stk. 2. De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale samt mødelokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum.”  Kilde: BR18 §218 

Der er derfor både lovmæssige og forretningsmæssige grunde til at installere teleslynger. Sådan har alle høreapparatsbrugere/CI-brugere med telespole mulighed for klart og tydeligt at høre, hvad præsten i kirken siger eller nyde forestillingen i teatret på lige fod med alle andre. Lyden bliver transporteret direkte ind i ørerne og overvinder al anden baggrundsstøj.
Med ca. 300.000 høreapparatsbrugere i Danmark er denne målgruppe ikke helt ligegyldig, og giver dermed også et forretningsmæssigt incitament til at installere teleslynge.
Også private foranstaltninger, som ikke er omfattet af bygningsreglementet, kan have glæde af at tilbyde hørehæmmede publikum og besøgende muligheden for at lytte via et teleslyngeanlæg.

Vores eksperter hjælper

Vi har superkvalificerede eksperter indenfor teleslyngeanlæg, som står klar til at hjælpe med support, produktvalg, simulering, licitationskrav, loopwork design og meget mere. Hos os er du i trygge hænder og kan trække på mangeårig erfaring. Vi afholder desuden løbende kurser i Ampetronic teleslynger og teleslyngedesigns og dets unikke software program Loopwork.