Tonax introducerer innovativ akustisk glasvæg: Acourise® by Tonax

Nyskabende glasvæg med akustikregulerende egenskaber

Acourise® er den første glasvæg på markedet, der byder på akustikregulerende egenskaber – en nytænkning af den klassiske glasafskærmning, der kombinerer transparent rumopdeling med akustikregulering. En stor udfordring ved traditionelle glasafskærmninger er, at de bidrager til et dårligt lydmiljø i det pågældende lokale, da de store glaspartier reflekterer og forstærker lyden. Dette problem løser Acourise®! Med sit unikke akustikregulerende design bliver lydbølgerne både absorberet og diffuseret – alt sammen i én æstetisk og funktionel glasvæg!

Hvorfor er glasafskærmninger problematiske?

Glasvægge er meget populære i dag til brug i åbne kontorlandskaber og til indretning af mødelokaler. Det transparente miljø bidrager til åbenhed og inkluderende fællesskab på arbejdspladsen. Desværre bringer de store glaspartier også negative konsekvenser med sig. Store hårde overflader har nemlig en reflekterende effekt på lydbølger, hvilket giver en lang efterklangstid i rummet. Yderligere står glaspartierne ofte parallelt med andre hårde vægpartier eller vinduer, hvilket danner stående lydbølger – lydbølgerne bliver praktisk talt fanget mellem de to flader og kastet frem og tilbage. Sådanne stående lydbølger samt lang efterklangstid i rummet opleves som generende støj og genklang, hvilket forringer taleforståeligheden i lokalet og bidrager til mistrivsel.

Nyskabende akustikdesign

Acourise® er udviklet af Tonax i samarbejde med arkitekt Claus Veronese.
Acourise® byder på alle de samme fordele, som en traditionel glasvæg gør. Den afskærmer og danner lydisolerende rumopdeling i multifunktionelle lokaler, hvor den samtidig bibeholder det åbne, inkluderende miljø, som glaspartier skaber.
Dér hvor Acourise® dog adskiller sig milevidt fra klassiske glasvægge, er dens lydakustikregulerende egenskaber.

Det unikke ved Acourise® er dens absorberende aluprofiler og de skråtstillede glaselementer:

Aluprofilerne er designet til at absorbere lydbølger på begge sider af glasvæggen. Hullerne sikrer fri adgang for lydbølgerne ind til det absorberende PET-materiale, der i kombination forvandler den enkelte profil til en effektiv absorbent. Samtidig sørger profilerne for, at lyden ikke slipper igennem væggen, og reducerer dermed støj i det åbne miljø.
De skråtstillede glaselementer bevirker at lydbølgerne bliver reflekteret i andre vinkler, hvilket forhindrer dannelse af stående lydbølger.

Dette banebrydende design er en game-changer for glasvægge, som ellers ofte er årsagen til dårlig akustik i et rum. Acourise® glasvæg indgår derimod aktivt i akustikreguleringen af det pågældende rum.

Acourise® er især egnet til kontorindretning, hvor lydmiljøet er yderst vigtigt for de ansattes koncentrationsevne og trivsel.

Del denne artikel