Akustikregulering på Gødstrup Sygehus

Det nye supersygehus i Gødstrup havde behov for efterregulering af akustikken i afdelingen for Hospitals Apoteket Region Midtjylland, hvor de blander medicin til blandt andet cancerpatienter. Akustikken var meget dårlig til stor gene for medarbejderne. På grund af det sterile miljø, som skal kunne rengøres klinisk, var almindelige absorberende materialer til akustikregulering ikke en mulighed. Derfor var lokalerne forblevet uden nogen akustikforbedrende tiltag.

Akustikregulering i et klinisk laboratorium stiller helt særlige krav til både materialer og montage. Tonax anbefalede derfor akustikregulering med hygiejniske akustikprodukter, der er særligt egnede til sterile og kliniske miljøer. Pladerne er nemme at tage ned og rengøres, og de tåler hyppig rengøring med desinficerende midler. Selve monteringen af akustikelementerne blev udført i steril heldragt for at undgå at afgive bakterier mv. til rummet.

Projektet blev udført i samarbejde med vores dygtige samarbejdspartnere.