Klassiske støjproblemer på storrumskontor

Jungheinrich i Horsens stod med den klassiske problemstilling, at lydforholdene på deres storrumskontor var forstyrrende for medarbejderne og baggrundsstøjen for høj. De ansatte følte sig forstyrret af hinandens telefonsamtaler, baggrundssnak og den generelle aktivitet i lokalet. Dog ønskede de fortsat at bibeholde det åbne arbejdsmiljø, der fremmer samarbejdet og det kollegiale samvær. Jungheinrich ledte derfor efter en løsning med glasafskærmning, men samtidig også en form for akustikregulering, der kunne optimere lydmiljøet på kontoret.

Ny akustisk glasvæg overflødiggører yderligere akustikregulering

Traditionelt set ville en løsning med glasvægge kræve en masse akustikregulerende tiltag i lokalet. De store hårde glaspartier reflekterer og forstærker lydbølgerne, hvilket resulterer i en lang efterklangstid i rummet og dermed generende støj. Yderligere står glaspartierne ofte parallelt med andre hårde væg- og vinduespartier, hvilket danner stående lydbølger – lydbølgerne bliver praktisk talt fanget mellem de to flader og kastet frem og tilbage i stedet for at dø ud. Hidtil har løsningen derfor været at kombinere installationen af glasvægge med flere forskellige absorberende akustikprodukter for at kompensere for de dårlige lydforhold.
Nu findes der en ny løsning på markedet: Acourise® by Tonax – en glasvæg med indbygget akustikregulering, der overflødiggører yderligere akustikregulerende tiltag i det pågældende lokale.

Lydproblem løst med akustisk glasvæg

Løsningen hos Jungheinrich blev den nyudviklede Acourise® glasvæg med akustikregulerende egenskaber. Denne glasvæg opfyldte ikke kun kundens ønske om en transparent rumopdeling i kontorlokalet, den behandler samtidig lydbølgerne i rette proportioner, så ingen yderligere akustikregulerende tiltag har været nødvendigt. Glasvæggens akustiske design både absorberer og diffuserer lydbølger, hvilket giver et balanceret og behageligt lydmiljø i rummet. De unikke aluminiumsprofiler er designet til at fungere som effektive absorbenter, der absorberer de indkommende lydbølger. Glaselementerne er en anelse skråtstillet, hvilket gør, at lydbølgerne bliver reflekteret i en anden vinkel, og dermed forhindrer dannelsen af stående lydbølger. Acourise® glasvæg er en helt enestående akustikløsning, der bibeholder det åbne transparente arbejdsmiljø, men samtidig behandler lyden i lokalet. Hos Jungheinrich byder storrumskontoret nu på en behagelig lydatmosfære, der giver medarbejderne ro og trivsel på arbejdspladsen.