Akustikregulering i åbent kontorlandskab hos Komit

Medarbejderne hos Komit i Odense oplevede forstyrrelser fra kolleger i samtale, fra telefonsamtaler og fra anden naturlig støj. Der var derfor behov for en akustikregulering i de åbne kontorlandskaber, i call centret, mødelokalet og i kantinen.

Udover akustikreguleringen foreslog Tonax’ akustikkonsulent en omrokering af arbejdspladserne for at optimere lydmiljøet og minimere forstyrrelser.

Målet var at dæmpe og regulere lyden lokalt omkring de enkelte arbejdsstationer. Som før- og efter-billederne tydeligt viser, blev der skabt en helt anden ro i storrumskontoret!

Akustikløsningen består af akustikbilleder på vægge og specialbyggede skærmvægge, der er fremstillet af bæredygtige materialer heriblandt genbrugt PET fra flasker. Tonax går meget op i at udvælge produkter fra bæredygtige producenter.