Akustikloft

Her i kategorien finder du akustiklofter i en masse forskellige designs og materialer. Panelerne opfylder alle bygningsreglementer for offentlige bygninger og kan bruges i mange forskellige typer bygninger og lokaler. De fleste af akustiklofterne er beregnet til montering i skinnesystemer. Få styr på akustikken i lokalet på en praktisk og dekorativ måde med et akustikloft i god kvalitet.


Akustikregulering i store lokaler

De fleste kender nok fornemmelsen af at komme ind i et stort, åbent rum med dårlig lydakustik. Dette være sig åbne kontorlandskaber, mødelokaler, referencerum, auditorier, indkøbscentre, fitnessrum og meget mere. Støjniveauet er højt, lydende runger og man kan ikke vente med at komme ud af rummet igen. Skal man opholde sig i sådan et rum i længere tid, vil trætheden og hovedpinen langsomt komme snigende. Det er derfor rigtig vigtigt, at få styr på akustikken, så folk har lyst til at opholde sig i lokalerne. Faktisk er det så vigtigt, at både Arbejdstilsynet samt Bygningsreglementet har fastlagte krav til akustikbehandling for arbejdspladser, daginstitutioner, undervisningslokaler, svømmehaller, hospitaler m.m.
Lær evt. mere om dette emne her.

Lydregulerende loft

Med et lydregulerende loft kan du få bugt med de værste lydrefleksioner i lokalet, så rummet pludseligt er et rart sted at opholde sig. Et lydregulerende loft vil typisk være designet til at have en absorberende effekt på lydbølger, hvilket reducerer efterklangstiden, ekko og forbedrer taleforståelsen i rummet. Samtidigt er det superpraktisk at tænke lydreguleringen ind i et element, der i forvejen skal indgå i rummet, som et loft typisk gør. På denne måde tager akustikløsningen ingen ekstra plads i lokalet, og du har stadig væggene fri til anden inventar eller brug.

Er du arkitekt eller bygningsrådgiver? Så tænk akustikloftet ind i planlægningen eller projekteringen og få styr på lydproblematikken allerede fra start. Vores akustikeksperter står klar med råd og vejledning.

Forskellige typer af akustikloft

Vi tilbyder en lang række forskellige akustiklofter, så du kan finde lige netop dén type og dét design, der passer bedst til dit lokale samt indretning. Se de mange paneler fremstillet af træ, stof, skum m.m.
Akustikpanelerne med frontpanel i træ tilbydes i mange forskellige designs med smukke perforeringsmønstre eller trælameller i en lang række forskellige farver og finish. Er du mere til stofpaneler? Så tag et kig på de mange forskellige modeller betrukket med stof i enten ruskind, twill eller filt i et væld af skønne farver.
I sortimentet finder du også akustikpaneler med forskellige printet mønstre og designs, som igen tilbydes i forskellige farver.
Er dit lokale mere til det rå, industrielle look? Så tilbyder vi endvidere akustiklofter i rå polyethylenskum, der samtidigt er yderst modstandsdygtige overfor diverse barske forhold og miljøer.

Montering af akustikloft

Langt de fleste loftpaneler i vores sortiment er beregnet til at blive monteret i et skinnesystem. Panelerne tilbydes i forskellige størrelser til at imødekomme de mest gængse skinnesystemer på markedet.

Finder du ikke den passende akustikløsning her i kategorien? Har du højt til loftet? Så vil flåder eller bafler måske være den rette løsning for dig!