Total:
0,00 Kr.Vi tilbyder forskellige kommunikationssystemer, der giver brugerne mulighed for at lytte og tale trådløst med hinanden. Alt efter sammensætningen af transmittere og modtagere kan kommunikationssystemet konfigureres til, hvor mange der skal kunne tale og hvor mange, der kun skal kunne lytte. Skal din kommunikation være en-vejs eller to-vejs?
Vi tilbyder produkter baseret på forskellig teknologi, der alle giver muligheden for trådløs kommunikation. Lyden kan f.eks. blive transmitteret via infrarødt lys, wi-fi, dante, FM m.m.
Du kan finde alt lige fra helt mobile systemer med håndholdte transmittere og modtagere, til mere faste installationer, hvor der transmitteres ud til større forsamlinger.
Kommunikationssystemerne kan bruges i en lang række forskellige situationer, jobs og brancher. Brug de professionelle kommunikationssystemer til hørehjælp for hørehæmmede, til intercom, guidede ture, sprogtolkning og meget mere.
Vi tilbyder kommunikationssystemer, der er særlig egnet til tour guide eller lignende funktioner.
Med de mobile Digi–Wave-enheder kan du guide en mindre eller større gruppe, og dermed overvinde både afstand samt baggrundsstøj. Ved valg af transmittere (DLT) og/eller modtagere (DLR) kan du beslutte, om deltagerne kun skal kunne lytte eller også skal have muligheden for at kunne tale. Med en rækkevidde på helt op til 274 meter sætter systemet næsten ingen begrænsninger. Systemet er naturligvis 100% trådløst og mobilt, så du kan bevæge dig frit omkring uden generende kabler, og det er nemt at tage systemet med på farten. Der kan tilsluttes lige så mange deltagere i opsætningen som ønsket, hvor der oprettes en gruppe for de deltagendes enheder. Der kan være forskellige grupper i samme område uden, at disse interferer med hinanden, og du kommunikerer dermed kun med din dedikerede gruppe.
Vi har sammensat forskellige pakker af udstyr, der er særlig egnet til tour guide med en-vejs-kommunikation. I pakkerne er der tænkt på det hele, så alt det nødvendige tilbehør er inklusiv. Tag et kig og se, om der er en pakkeløsning til netop dit behov.
Tonax er dansk distributør af Williams AV-produkter. Williams AV er et amerikansk firma, der producerer professionelt AV-udstyr med fokus på inklusion og engagement. Williams AV producerer produkter, der understøtter al form for kommunikation mellem mennesker. Dette giver Tonax muligheden for at tilbyde en lang række produkter indenfor intercom og tour guide. Vi er distributør af hele Williams AVs sortiment.
Se mere på Williams AVs egen hjemmeside
Under kategorien tilbehør og reservedele kan du finde et væld af forskelligt tilbehør til de forskellige systemer. Noget af tilbehøret er produktspecifikt, imens andet er universelt.
Ved valg af tilbehør kan du komponere dit kommunikationssystem alt efter dit behov. Hvordan ønsker du at lytte til kommunikationen? Tag et kig på de forskellige høretelefoner/headsets/øretelefoner. Her finder du forskellige varianter til at få lyden bragt ind i ørerne. Skal du både kunne lytte og tale? Find det passende headset med mikrofon.
Under Mikrofoner og tilbehør finder du forskellige typer mikrofoner til at formidle lyden ud til lytterne. Du kan vælge mellem headset, klips-mikrofoner eller håndholdt mikrofon – alt efter behov.