Acourise® by Tonax - Akustisk glasvæg

Acourise by Tonax logo
Varenummer (SKU):

Kontakt os

Acourise® er en nytænkning af traditionelle glasafskærmninger og gør op med det velkendte lydproblem ved store reflekterende glaspartier. Med sit innovative akustikregulerende design indgår Acourise® aktivt i lydreguleringen af lokalet, hvor den både lydisolerer, -absorberer og diffuserer lydbølgerne – alt sammen i én funktionel, transparent rumopdeling!

Kontakt os for en snak om Acourise® til dine lokaler og få et tilbud!

Produktdetaljer

Nyskabende akustikdesign
Det der gør Acourise® helt unik er dens absorberende aluprofiler og de skråtstillede glaselementer. Modsat traditionelle glasafskærmninger, hvor  store glaspartier reflekterer og forstærker lyden, hvilket meget ofte forårsager stående lydbølger (ved parallelle vægge og vinduer) og generende støj i lokalet, bekæmper og regulerer Acourise® lydbølgerne i lokalet. Det banebrydende design har ikke blot akustikregulerende egenskaber for det aflukkede rum, men gør sig gældende på begge sider af glasvæggen – Acourise® byder dermed på en samlet behandling af lydbølgerne i lokalet.

Indbygget akustikregulering
De unikke aluprofiler er designet til at absorbere lydbølger på begge sider af glasvæggen. Hullerne sikrer fri adgang for lydbølgerne ind til det absorberende PET-materiale, der i kombination forvandler den enkelte profil til en effektiv absorbent. Samtidig sørger profilerne for, at lyden ikke slipper igennem væggen, og reducerer dermed støj i det åbne miljø.

Spredning af lydbølger
De skråtstillede glaselementer bevirker, at lydbølgerne bliver reflekteret i andre vinkler, hvilket forhindrer dannelse af stående lydbølger (lydbølger, der bliver fanget imellem parallelle vægge og kastes frem og tilbage). Stående lydbølger er normalt en stor udfordring ved klassiske glasvægge.

Lydisolation – reduktion af støj
Acourise® byder på transparent, lydabsorberende støjafskærmning til kontorer, mødelokaler m.m. Lydisolationen giver en privatsfære til telefonopkald, møder, fortrolige samtaler og inviterer til koncentration og fordybelse på arbejdspladsen.

Fleksibelt byggesystem
Acourise® er et yderst fleksibelt system med forskellige monteringsmuligheder. De absorberende profiler kan monteres enten vandret eller lodret alt efter ønsket funktion og anvendelse.

  • Ved lodret gulv-til-loft montage kan du danne lukkede rum til fortrolige samtaler, møder eller fordybelse på kontoret.
  • Ved vandret montage kan du danne lyddæmpende rumopdeling uden helt at lukke af for omverdenen.
  • Profilerne giver endvidere mulighed for at tilføje sidevægge for yderligere rumopdeling.
  • Genbrug dine eksisterende glaselementer og integrér Acourise® profiler
  • De forskellige elementer er nemme at samle og skille ad igen, så du har mulighed for at ombygge og genanvende Acourise® på et senere tidspunkt.

Flere forskellige designs
Aluminiumsprofilerne tilbydes som standard i sort og naturelokseret. Du har dog muligheden for at få dem fremstillet efter dit farveønske samt tilpassede laserskårne hulmønstre, så de passer til lokalets øvrige indretningsstil og din corporate branding.

Akkrediterede tekniske data
Den akustiske performance af Acourise® er testet af et uafhængigt akkrediteret laboratorie: Force Technologies, DTU; Laboratoriet for akustik.
Grundet Acourises innovative absorberende profiler og skråtstillede glaselementer, påviser Acourise® imponerende akustiske egenskaber afhængig af valgt konfiguration (effektiv afstand mellem de lydabsorberende profiler). Måleresultaterne konkluderer, at absorptionen er både effektiv og lineær.
Acourise® er dermed den første glasvæg på markedet med akustikregulerende egenskaber, der løser de traditionelle akustiske udfordringer ved en alm. glasvæg.
Se måleresultaterne under fanen “Dokumenter”.

Tekniske specifikationer

Materiale
Profilerne er fremstillet af aluminium, der består af mere end 75% recirkuleret aluminium.
Det absorberende PET-materiale er fremstillet af recirkuleret plast.

Farve
Aluminiumsprofilerne tilbydes som standard i sort og naturelokseret.
Vi tilbyder endvidere fremstilling efter dit farveønske samt tilpassede laserskårne hulmønstre.

 

Innovativ akustisk glasvæg

Den første glasvæg på markedet med indbygget akustikregulering

Stabil akustisk performance

Testet af uafhængigt akkrediteret laboratorie

Fleksibelt byggesystem

Flere opsætningsmuligheder og mulighed for ombygning

Har du behov for råd og vejledning?

Vi har en stor viden og erfaring indenfor den høretekniske og akustiske verden. Vores eksperter står klar til at vejlede dig om høreteknik, integration til dine høreapparater/CI, akustik, lydregulering m.m. Du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning om produktvalg, teknisk rådgivning eller bestille teknikerhjælp til installation.